Om mig

Mit navn er Camille, jeg er 28 år, tidligere bodyfitness atlet, personlig træner, kostvejleder og holdinstruktør. Jeg er udpræget styrkepige og har selv dyrket styrketræning i rigtig mange år. Jeg brænder for at videregive min kærlighed til styrketræning og lære mine klienter hvordan, de kan forme deres krop til det optimale.

Mine klienters synlige resultater og glæde som afstedkommes af deres livsstilsændring under et forløb hos mig, er min største motivation for at arbejde som personlig træner, coach og kostvejleder.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er enormt resultatorienteret, men samtidig er det også essentielt, at hver klient har et skræddersyet forløb for hvordan, de opnår det mål, de måtte have. Det er for mig vigtigt, at mine klienter finder en balance i processen, og de føler, at de stadig kan forene de vigtige aspekter som arbejde, familie eller skole, mens de skaber nye sundere vaner. 

Min Filosofi

Sundhed er en livsstil, og det er op til den enkelte selv at tage et valg, om man vil være med på den livsstil eller ej. I vores massemedie-samfund kan det være svært at finde ud af, hvad sundhed egentlig er, da vi hele tiden bliver bombarderet med nye videnskabelige undersøgelser, mediernes ugentlige nye kure, nye træningsformer, der konstant dukker op og bliver hædret, som det ultimative samt andre input fra medier, familie og bekendte. Alle disse input forvirrer mere, end de gavner i søgen efter at finde frem til “hvad er en sund livsstil?”.

Jeg har altid dyrket meget sport. Jeg har også været på low-carb bølgen og høj-intensitetstræning i mange år. Det var især dødssyg cardio-træning, som fyldte min motionstid. Jeg var tynd, nærmest skraldet, i en lang årrække, var meget påpasselig med ikke at spise for meget fedt eller sukker, mens ordet kulhydrat var bandlyst i min kost.

Alligevel opnåede jeg aldrig det kropsideal, som jeg stræbede efter. Jeg ønskede at være tonet, strammet op og ikke mindst sund! Jeg var alt andet. Jeg har dyrket styrketræning mere og mere intenst de senere år. Med tiden kom resultatet i takt med, at min kost blev meget mere varieret, og min viden omkring nærringsstoffer som kulhydrat, protein og fedt gav det hele lov til at få en plads i mit daglige energiindtag. Jeg blev stærk, min krop blev strammet op, min numse blev rund og min mave markeret – alt dette, som jeg i så mange år stræbede efter, men som først kom, da jeg rettede i min kost, forhøjede mine kalorieindtag og startede med at løfte tungt – rigtig tungt.

Denne rejse har givet mig et klart syn på, hvad sundhed er. Sundhed er at leve et liv, hvor man er glad, føler sig godt tilpas i sin krop og kan mærke at krop og sind er velfungerende. Sundhed er individuel og kan ikke skæres over én kam, da menneskers behov, tid og ressourcer er forskellige. Læs mere om min tilgang til kost og træning her

 
Camille_og_Lars_224.JPG

Uddannelse og CERTIFICERINGER

Uddannelse

  • Bachelor i Kommunikation og digitale Medier, Aalborg Universitet København

Certificeringer

  • EHFA Fitness Instruktør
  • EHFA Kostvejleder
  • EHFA Personlig træner
  • EHFA Holdinstruktør

Titler og konkurrencer

  • 1 plads i Bodyfitness Newcommers 2015
  • 2 plads i Bodyfitness DM 2015
  • 9 plads, EM 2016, Santa Susanna

ingen konkurrencer i fremtiden.