#CWFamilien

CW pigerne, er mine piger, og et begreb som er opstået, da jeg begyndte med mine faste fællestræninger, hvor den samme hårde kerne af piger gang på gang vendte tilbage og støttede op om dette initiativ og havde en sjov og hård træning sammen, lærte hinanden at kende, øvede sig på træningsteknikker og fik sved på panden - en begivenhed som nu er blevet et fast initiativ ca 1 gang hver 3 mdr.

Pigerne er i alderen 29-85, og de kommer alle fra vidt forskellige steder i landet og har forskellige livsstile, som de får til at passe sammen med træningen. Vigtigst har de kærligheden til træningen og det at være sociale til fælles, og dette bruger de til at støtte op om hinanden og inspirere til at fortsætte den gode træning, den nye livsstil, og holde hinanden oppe, når uforudsete begivenheder kan skabe udfordringer for træningen og hverdagen. Pigerne mødes til fællestræningerne, hilser på hinanden imellem PT-erne og mange ses også privat. De har en fælles gruppe på Facebook, hvor de deler inspiration, tanker og spørgsmål med hinanden, mest trænings- men også ikke-træningsorienteret, fx.sociale arrangementer. Man kan selv vælge hvor meget eller hvor lidt, man ønsker at være en del af dette fællesskab, dog bliver alle fra start af introduceret til hinanden i denne gruppe ved opstart hos mig, og derfra kan man byde ind eller blot observere og følge med i samtaler, som man lyster. Af eksempler kan nævnes, at pigerne sammen har været i biffen, været til både New Comers og DM i bodyfitness sammen som publikum, tager egne initiativer til træning, fælles Wellness behandlinger, sommerhustur, mm.

Som CW pige bliver du en del af en lille familie, hvor vi passer godt på hinanden, og hvor du altid kan tage fat i mig eller en af de andre piger, når du har noget sjovt, noget sødt, noget trist eller neutralt du gerne vil dele eller får svar på. CW familien har et maksimum på 40 piger.